Holdoversigt børn & unge

Nedenstående oversigt viser starttidspunkt for specifikke hold for de forskellige holdtyper. Pris fremgår på tilmeldingssiderne.

Prisen reduceres efter ca. 10 uger fra halvsæsonstart og vil fremgå på tilmeldingssiden. Ved forskel på pris i nedenstående og på tilmeldingssiden, er det prisen på tilmeldingssiden, som er gældende.

Beskrivelser af de forskellige holdtyper kan læses længere nede på siden. Der findes rabatmuligheder, f.eks. ved tilmelding til 2 ugentlige hold. Læs mere om rabatmulighederne.

Du kan se navne på instruktørerne under tilmelding for de enkelte hold.
Holdtype Tilmelding Varighed Forældre i vandet? Bassin
Babysvøm begynder Tilmeld  25 min Ja Varmtvand
Babysvøm fortsætter Tilmeld  25 min Ja Varmtvand
Forældre & Barn (FB) 1-3 år Tilmeld 25 min Ja Varmtvand
Plask & Leg (PL) 3-4 år Tilmeld 25 min Nej Varmtvand
Svøm & Leg (SL) 5-6 år Tilmeld 25 min Nej Varmtvand
Børn Intro (BI) 6-12 år Tilmeld 25 min Nej 25m
Børn Begynder (BB) 5-8 år Tilmeld 25 min Nej 25m
Børn Letøvede (BLØ) 6-9 år Tilmeld 25 min Nej 25m
Børn Øvede (BØ) 7-12 år Tilmeld 40 min Nej 25m
Omklædning 15 min før og efter hold.


Holdbeskrivelser

Babysvømning begynder og fortsætter

Her kan babyer fra 8 uger - 12 mdr. svømme sammen med deres forældre. Babysvømning foregår i varmtvandsbassinet. Nyd samværet med dit barn i vandet, samtidig med at barnets sanser styrkes. Forskellige teknikker indøves med henblik på fortrolighed i og under vand. Flydeøvelser er en vigtig del af undervisningen. Fokus i undervisningen er på det enkelte barns udvikling i vand og foregår ved dialog mellem forælder og instruktør. Der er tilknyttet en instruktør pr. hold og en forælder pr. barn er med i vandet. Babysvømning foregår i svømmehallens varmtvandsbassin med vandtemp. på 34 grader.

Forældre / barn (FB) (1-3 år)

Forældre/barn svømning er tilbuddet til børn i alderen 1-3 år. Forældre/barn svømning er mere end kun en tur i svømmehallen. Det er en helt speciel social oplevelse, som giver mulighed for et tæt samspil mellem barnet og far/mor. Der gennemføres udviklingsøvelser med børnene - der er tilknyttet en instruktører pr. hold og en forælder pr. barn er med i vandet. Forældre/barn svømning foregår i svømmehallens varmtvandsbassin med vandtemp. på 34 grader.

Plask og leg (PL) (3-4 år)

Plask og leg henvender sig til børn i aldersgruppen 3-4 år. Her fokuseres på at gøre børnene fortrolige med vandet på en sjov måde. Plask og leg er det første hold, hvor børnene selv er i vandet uden forældre. Der vil blive brugt fastspændte mavebælter samt løse flydemidler på holdet. Undervisningen foregår i svømmehallens varmtvandsbassin med vandtemperatur på 34 grader.

Svøm og leg (SL) (5-6 år)

Svøm og leg henvender sig til børn i aldersgruppen 5-6 år. Her fokuseres på at gøre børnene fortrolige med vandet på en sjov måde og introducere børnene til forskellige svømmeøvelser via leg. Der vil blive brugt fastspændte mavebælter samt løse flydemidler på holdet. Undervisningen foregår i svømmehallens varmtvandsbassin med vandtemperatur på 34 grader.

Børn Intro - kun for nye medlemmer (BI) (6-12 år)

Børn Intro er kun for børn i aldersklassen 6-12 år, som ikke tidligere har gået til svømning i Pingvinen og som er for gammel/stor til at deltage på "Plask og leg". Holdet er et indskolingshold, hvor deltagerne opnår fortrolighed med elementet og Pingvinens instruktører får kendskab til svømmerens evner, inden deltagelse på de "normale" hold i svømmeskolen kan finde sted. Der må gerne bruges fastspændte hjælpemidler (bælter) på holdet. Undervisningen foregår i det store bassin med en vandtemperatur på 27 grader.

Dette hold er for nye børn i det store bassin. Børnene lærer først og fremmest at blive fortrolige med vandet gennem leg og svømmeøvelser.

På disse hold har vi som mål, at børnene skal være trygge ved at være i vandet og at kunne svømme selv kun ved hjælp af bælte.

Børn Begynder (BB) (5-8 år)

Børn Begynder er holdet efter Plask & Leg og henvender sig hovedsageligt til børn mellem 5-8 år. Det er en forudsætning, at barnet selv kan holde sig svømmende uden hjælp fra en anden person. Der må gerne bruges fastspændte hjælpemidler som bælter på holdet. Undervisningen foregår i svømmehallens store bassin med en vandtemperatur på 27 grader. På dette hold vil der blive arbejdet videre på den tryghed børnene skal have i vandet og derefter begynde at lære, at svømme rygcrawl. Målet på holdet er at vænne sig af med bæltet og kunne svømme fundamentalt rygcrawl.

Børn LetØvede (BLØ) (6-9 år)

Letøvede Børn er holdet efter Børn Begynder. Undervisningen foregår uden fastspændte hjælpemidler som bælter. Undervisningen foregår i svømmehallens store bassin med en vandtemperatur på 27 grader. På dette hold øver børnene fortsat rygcrawl, men her begynder de også at lære brystsvømning og crawl. Hovedspring og dykning er også noget, der bruges en del tid på at lære børnene, så de kan begå sig i vandet på alle mulige måder.

Børn Øvede (BØ) (7-12 år)

Børn Øvede er holdet efter Børn LetØvede. Undervisningen fokuserer på crawl, men der arbejdes også videre med brystsvømningen specielt med koordination mellem ben og arme. Målet for holdet er at få børnene til at mestre de 3 stilarter, rygcrawl, brystsvømning og crawl. Derudover vil der blive arbejdet med at give børnene en højere tryghed ved vandet.