Sæsonen i gymnastik- og fitnessafdeling følger skoleåret og er opdelt i 2 halvsæsoner (efter- og forår), der begge indeholder 18-19 ugers effektiv træning.
I gymnastik- og fitnessafdelingen er der forskellige former for tilmelding (fastehold, klippekort etc.) afhængigt af holdtype.
Pensionist Motion
Holdet er for pensionister, hvor der er svømning i 30 min i det store sportsbassin og vandgymnastik i 40 min. Undervisningen tilrettelægges i samråd med deltagerne. Holdet har instruktør tilknyttet. Vandgymnastikken foregår i det lille bassin med en vandtemperatur på 34 grader.
TILMELDING
AQUA-gymnastik
Undervisningen foregår i det store bassin med en vandtemperatur på 27 grader.
AQUA-gym gravid
Holdet er for kvinder, der vil holde sig i form under graviditeten.
Der er mange fordele ved træning i vand under graviditet, idet bevægelse og motion i det varme vand aflaster kroppen og fremmer bevægelsesfrihed. Træningen har fokus på styrke- og kredsløbstræning, balance samt udstrækning. Alle kroppens bevægelige dele aktiveres samt både de små stabiliserende og store muskelgrupper. Undervisningen foregår i varmvandsbassin. Deltagere bedes medbringe en flaske vand til undervisningen. Holdet kan følges helt frem til termin.
Tilmelding sker ud fra et ønsket antal træningspas (klippekort) indenfor tilmeldingsperioden.
Ubrugte klip kan anvendes på AQUA-workout eller baby-svøming efter fødsel til at komme i form igen, hvis nævnte hold udbydes.
AQUA-bevægelse
På AQUA-bevægelse aktivere alle kroppens bevægelige dele under træningen. Der vil være stor fokus på de små stabiliserende muskler, men der vil også blive arbejdet med de store muskelgrupper. Træningen foregår i varmvandsbassin.
AQUA-workout
På AQUA-workout gennemføres et aerob / anaerob træningsprogram med håndvægte, der anvendes til styrketræning. Programmet minder om vandaerobic, men med større resultater. Alle muskelgrupper bearbejdes i vandet med håndvægt på 2-5 kilo afhængig af din styrke og løb i vand. Du behøver ikke at være en god svømmer, idet programmet består af øvelser i både vand og på kant, men deltagere er medbestemmende ift. hvilke øvelser den enkelte vil lave. Programmet er meget effektiv til vægttab, forbrænding, toning og opstramning over hele kroppen og giver fleksibilitet, mobilitet og en følelse af at have det godt efter hver træningspas. Træningen foregår i varmvandsbassin og på kanten.
Tilmelding sker ud fra et fast antal træningspas (4, 8 eller 12) indenfor kontingentperioden. Hvilke dage og antal der ønskes at træne i pr. uge er frit indtil det maksimale antal træningspas er nået inden for den givne kontingenttilmelding.
Ubrugte træningspas refunderes ikke og kan ikke overføres til andre perioder.
Træningstider fremgår på tilmeldingssiden.
AQUA Float Fit (NYHED i sæson 2019/20)
Spændende, sjov og anderledes kombinationstræning med balance-, core- og cardio-træning på flydemåtte på vandet i 25 m bassin samt i vand og på land.
Træningen består af:
- 30 min AQUA Float Fit på flydemåtte i 25 m bassin
- 15 min AQUA Workout i varmtvandsbassin og på land
- Deltagerne skal hjælpe med op/nedtagning af flydemåtter
Rækkefølge på ovenstående aktiviteterafhænger af tilmeldingstidspunkt - se nærmere under info på tilmeldingssiden.
Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. Sværhedsgrad og hårdhed følger ens eget niveau.
Se inspirationsvideo.
Instruktørerne er special uddannede i træning på flydemåtterne.
Copyright @ All rights reserved