Svømmeskolen Praktiske Info

Praktiske info - Svømmeskolen

Praktiske informationer om opstart i svømmeskolen

Kontoret

Er beliggende i Støvring Svømmehal på 1. salen, Kr. Østergaardsvej 4, 9530 Støvring

Kontorets telefontid er Mandag - Torsdag fra kl. 9:00 til 14:00. Du kan også kontakte os på e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Kontoret er behjælpelig med at besvare spørgsmål, ind- og udmeldelse og evt. finde nye hold.

Sæsonen

Alle informationer omkring sæsonopstart, ferie, mv. fremgår af hjemmesiden under svømmeskolen. 

Indmeldelse/tilmelding

Al tilmelding er bindende og skal foregår via hjemmesiden. Der betales med Dankort ved tilmelding.

Udmeldelse

Du kan når som helst melde dig ud af et hold, men kontingentet vil IKKE blive refunderet uanset årsag. Udmeldelse skal ske skriftligt pr. brev, eller via mail.

Det rigtige hold?

Dit barns instruktør vil være opmærksom på, om dit barn er kommet på det rigtige hold. Er dette ikke tilfældet, vil du blive kontaktet af kontoret med henblik på at finde et mere passende hold. Du er også altid velkommen til selv at ringe til kontoret og få en snak om et evt. nyt hold.

Sikkerhed i undervisningen...

...er af allerhøjeste prioritet. Alle vores instruktører og hjælpetrænere har førstehjælpskursus og bassinprøve. Sikkerhed kræver også, at instruktørerne konstant har øjne på børnene i vandet. Derfor vil vi henstille til, at al henvendelse rettes til kontoret.

Overværelse af undervisningen på børneholdene.

Alle har lov til at overvære undervisningen i svømmehallen, dog er det kun tilladt at opholde sig på bænkene ved omklædningsrummene og bænkene ved varmtvandsbassinet. Benyt venligst overtrækssko eller vær barfodet og følg i øvrigt svømmehallens ordensregler. F.eks. skal børn fra 6 år og opefter benytte sit eget køns omklædningsrum, ligesom det ikke er tilladt at anvende mobiltelefon i svømmehallen.

Kvalitet i undervisningen

For at få det bedste ud af undervisningen, er det vigtigt at, at børnene lærer at høre efter og hele tiden bliver bedre til at modtage beskeder. Alle forældre opfordres til hjemmefra at forklare børnene at:

- Man kommer ind i svømmehallen og sætter sig på bænkene, og venter på at instruktøren giver lov til at man hopper i vandet. Ingen må hoppe i vandet før de har fået lov af deres instruktør.

- Øjne og ører åbnes, og munden lukkes, når der bliver givet beskeder. På den måde vil undervisningen blive mere effektiv og behagelig for både elever og lærer.

Aflysninger

Her er hjemmesiden et godt sted at følge med. Her vil stå om uforudsete og pludselige opståede hændelser, f.eks. hvis svømmehallen er lukket pga. akutte problemer, og vi derfor er nød til at aflyse undervisningen. Så vidt det er muligt for os at få hal tider til dette, vil aflysninger blive erstattet efter sæsonafslutning, men Pingvinen forbeholder sig ret til ikke at give nogen form for refusion, da dette er helt afhængig af vores mulighed for hal tid. Dette gælder også aflysninger i forbindelse med stævner og andre svømmeskolearrangementer.

Informationer

Hjemmesiden et rigtig godt sted at hente informationer. Følg her aktivt med i hvad der sker i klubben i løbet af sæsonen. Glem heller ikke at kigge på Ferie- og Aktivitetskalenderen.

Nyhedsbreve vil blive fremsendt på e-mail. Derfor er det vigtigt at huske at give kontoret besked, hvis man skifter e-mail adresse. Nyhedsbreve vil også være at finde på hjemmesiden.

 

 

Svømmeskoludvalget

Svømmeklubben Pingvinen

Senest opdateret (Mandag, 16. januar 2012 09:41)

 

Her er nogle af vores sponsorer. Klik her for at se øvrige sponsorer.