Konkurrenceafd. Nyheder Vestdanske Årgangsmesterskaber

Vestdanske Årgangsmesterskaber

Vestdanske Årgangsmesterskaber den 28.-29. maj 2011
Fredag eftermiddag tog i alt 6 svømmere turen til Nyborg for at svømme 32 individuelle løb over weekenden.

Det var Marcus Brandborg, Hannah Jensen, Beth Mcneese, Anders Esbjerg Nielsen, Lærke Juul Nielsen og Nanna Lousdal Nielsen, som alle havde opnået kravtider til Vestdanske årgangsmesterskaber.
Da de ankom fredag aften stod den på træning i Nyborg svømmehal og indkvartering på skolen. Stævnet startede lørdag morgen og fortsatte, til der skulle spises aftensmad, så det var en lang dag for såvel ledere og svømmere.  Søndag stod det også på en lang dag, dog ikke så lang som om lørdagen, men den lange køretur hjem gjorde, at svømmerne først var hjemme i Støvring efter klokken 20, glade, men meget trætte.
Weekenden har været en stor oplevelse for svømmerne, der alle deltog i deres første Vestdanske årgangsmesterskab. Beth Mcneese lavede 4 kravtider til DÅM i 400fri, 200fri, 200IM og 100fly, og Hannah Jensen lavede en kravtid til DÅM i 100fly. Over weekenden bidragede alle svømmerne til, at der blev lavet 30 personlige rekorder, hvilket er super flot og nogle virkelig gode forbedringer. Så et rigtig flot resultat af alle svømmerne og en meget stolt træner, som nu ser tilbage på weekenden.

Senest opdateret (Tirsdag, 07. juni 2011 19:39)

 

Her er nogle af vores sponsorer. Klik her for at se øvrige sponsorer.