Events Aqua Camp 2012

AQUA CAMP 2012

Det er med stor glæde, at Støvring Svømmeklub Pingvinen nu kan tilbyde Aqua Camp for 6 gang i Støvring svømmehal og på spejdergården på Hjedsbækvej.

Aqua Camp 2012 finder sted i uge 27, mandag til fredag fra kl. 08.00-16.45, alle piger og drenge fra 6 til 14 år er velkomne. Der kræves ingen specifikke kvalifikationer – alle kan deltage, og man behøver ikke at være medlem af svømmeklubben Pingvinen for at deltage.

Fokus i år vil være et sørøvertema indeholdende førstehjælp og livredning, boldspil og andre vandaktiviteter. Aqua Campen er meget motiverende for børnene med de mange korte moduler på forskellige niveauer, som indgår i svømningen på en sjov og spændende måde. Udover aktiviteter i det våde element vil vi også lave aktiviteter der foregår udendørs f.eks. skattejagt, boldspil og andre aktiviteter.

Vi mødes hver morgen i Støvring Svømmehal
I år starter Aqua Campen kl. 08.00, hvor der klædes om til dagens første svømmetur. Efter svømning går vi op til spejdergården på Hjedsbækvej, hvor der serveres en let snack ved ankomst efterfulgt af en aktivitet. Så serveres der sund middagsmad og saftevand/vand og dernæst en ny og spændende aktivitet inden, der bliver serveret frugt og turen igen går til svømmehallen.

Hver dag afsluttes kl. 16.45 i svømmehallen, hvor omklædningen er afsluttet, og børnene skal hentes.

Bemærk: Fredag skal børnene hentes på spejdergården hvor der vil være frugtsalat og saftevand/kaffe til børn og forældre.

Pris og tilmelding
Prisen er inkl. forplejning, masser af svømning, super aktiviteter, T-shirt, diplom, mærke, goodiebag.
Pris kr. 1.095,00

Tilmelding og betaling sker via Pingvinens hjemmeside:
Tilmeld her

Husk, det er barnet, der skal tilmeldes med navn og fødselsdato.

Alle tilmeldte modtager yderligere information inden Aqua Camp 2012 start, men er der spørgsmål kan I kontakte os på tlf. 98 37 13 02 eller mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Vi glæder os til en sjov og vandvittig uge sammen med Jeres børn.

Med venlig hilsen
Støvring Svømmeklub Pingvinen

Senest opdateret (Torsdag, 26. april 2012 12:03)

 

Her er nogle af vores sponsorer. Klik her for at se øvrige sponsorer.